Login


 
  
 

Argumentation

  
  

Min tanke er, at man med en online-baseret behandling af stress kan:

• Få fat i folk med stresssymptomer tidligere, således at de meget langvarige sygdomsforløb undgås

• Få fat i grupper, der ikke ellers kommer i kontakt med behandlingssystemet, enten af økonomiske grunde eller på grund af en begrænset lyst til at opsøge terapeuter og psykologer

 

Mine overvejelser går også på, at online-baseret behandling kan noget, som face-to-face behandling ikke kan. Karakteristika ved Online behandling:

• Det er muligt at være mere anonym. Dette kan resultere i en større åbenhed omkring symptomer og ”succes” med behandlingen (real-life klienter kan blive meget loyale overfor terapeuten!)

• Det vil være skriftbaseret – og det kan give grundlag for øget refleksion

• Klienter bliver fastholdt i større grad i hverdagen i og med at det f.eks. vil være muligt at lave skemaer, der skal udfyldes på forskellige tidspunkter af døgnet

• Der er mulighed for grupper – uden at det kræver koordination eller er tidskrævende

• Man sparer til-fra transporten, og det at gå i behandling bliver dermed mere overkommeligt

 

Der er selvfølgelig også en lang række forhold, som skal medtænkes i en online-behandling. For at nævne nogle få:

• Online-behandling mangler de non-verbale visuelle clues fra face-to-face

• Stor risiko for misforståelser ved den skriftlige kommunikation – ikke mindst fordi online-noter er en mellemform mellem den skriftlige og den mundtlige, og derfor mere uformel i sin grundstruktur end den tradionelt skriftlige

• Overføring / modoverføring må antages at finde sted – dette skal håndteres.

• Edb-fremmedhed. Må antages at være nedadgående, men der er stadigvæk rigtig mange, som IKKE synes det er naturligt at bruge edb

• Risiko for mis-behandling. Dvs. behandling af stress går i gang, selvom personen i virkeligheden lider af OCD eller angst